Lammeskind

Vi tager billede af hvert enkelt lammeskind. 

Faktisk tager vi gerne 2 billeder. Et “miljø billede” og et billede på en tavle hvor man kan se størrelsen. 

Vi kalder det. “køb det du ser”

Du kan nemt finde det skind der matcher bedst til dig og dit hjem. 

Brug vores populære underkategorier til hurtigt at finde netop det skind du søger.       

Eller brug vores filtre til at søge skind på kryds og tværs af kategorierne. 

Hos Skind og Uld har vi et udvalg af naturlige ægte lammeskind fra Island, UK, Danmark, Sverige og Norge.

I bunden af siden finder du langt flere nyttige informationer og detaljer om Lammeskind. 

Lammeskind
preload spinner

Ægte lammeskind bearbejdet i Europa

Vi lægger vægt på at tilbyde vores kunder europæisk kvalitet, og vi har fokus på bæredygtighed. Derfor er der udelukkende skind, der er bearbejdet og produceret i Europa i vores sortiment. Vi undlader indfarvede skind, da de ofte skifter nuance over tid - fx kan grå og brune indfarvede skind blive grønlige. Vi undgår også skind fra Østen, da de kan være stive og ensartede på grund af garvningsmetoderne brugt i de egne. Og fordi de typisk er standsede ud, så de har nøjagtigt samme størrelse. Alle vores skind er 100% naturlige i nuancerne. Altså hverken farvede eller blegede.

Vores sortiment byder dog på medicinsk garvede lammeskind, der er ideelle til babyer og heste. De medicinsk garvede lammeskind er garvet uden brug af skadelige kemikalier og er klippet til en længde på omkring 35 mm. De gulnede nuancer opstår som den meget specielle garvning de Medicinsk garvede skind får ved garvning med barkolie. 

Islandske, danske, svenske, engelske lammeskind

Vi er stolte af vores udvalg af både danske og svenske lammeskind fra Gotlander-racen, som er kendt for deres grå farver og krøllede tekstur. Disse skind er anerkendt for deres holdbarhed og kan endda vaskes i vaskemaskinen hvis de er chrom-garvet. Gotlandsk skind er en investering i kvalitet og holdbarhed, og vi kalder dem Tesla’en indenfor lammeskind. 

Over 90% af vores solgte skind er islandske og engelske. De langhårede islandske skind kendetegnes ved deres imponerende hårlængde på 15-20 cm og findes i flotte naturlige nuancer som hvid, sort, brun og grå. Efter en årrække med stor efterspørgsel på de langhårede Islandske skind, er der begyndt at komme mere og mere fokus på de klippede islandske lammeskind. De klippede islandske lammeskind er også utrolig smukke, lækre og bløde. De pakker ikke pæne designerstole helt ind så de forsvinder, og de er nemme at holde.  Vores udvalg af Engelske skind  fra forskellige racer af kød-får, består af skind i brune, grå og lysere nuancer med hårlængder fra 4 cm til 10 cm afhængigt af racen, og om fåret er slagtet om vinteren eller sommeren. 

Skal jeg vælge et langhåret eller korthåret lammeskind?

Dette kommer an på, hvor meget vedligeholdelse samt hvilket udtryk, du er interesseret i. Langhårede lammeskind kræver børstning for at opretholde deres fluffiness, hvorimod klippede, korthårede skind kræver minimal vedligeholdelse. Forskellige længder skind har derudover også forskellige indtryk, så det handler om at finde et skind, der passer til din smag og dine behov. 

Hvor store er de islandske skind?

Garveriet måler alle skindene og inddeler dem i størrelserne S, M, L, XL, XXL. Målene går på, hvor lange skindene er på lædersiden. Det vil sige som mindst mulige firkant, skindsiden kan ligge i. Altså, kommer hårene oven i længden. Målene svarer til (+/-5 cm) til 85, 95, 105, 115 og 125 cm. På billed nummer 2 under hvert skind, er der taget billed hvor skindet hænger på en plade, med angivelse af længde og bredde på skindet. Her ser du vores store fåreskind.

Gå på opdagelse blandt hvide, brune og sorte lammeskind

Vores sortiment byder på en bred vifte af lammeskind i naturlige farver som hvid, brun, grå, sort m.m. Alle vores skind er desuden håndskårne i kanten, hvilket betyder, at på de fleste af skindene er de hårløse områder under armene bevaret i en eller anden udstrækning (får slider hårene af under armene). 

Lammeskind til baby - er det en god ide ?

Ja helt sikkert er det korte svar.

Men en baby er langt mere sensitiv over for lange hår og kemikalier, så valget af skind er ikke ligegyldigt. 

På grund af  babyens sarte luftveje, skal man vælge et korthåret skind. Og på grund af babys generelle sensitivitet , skal man vælge et skind der ikke er fyldt med kemikalier. 

Medicinsk garvet skind er det rigtige valg 

Et medicinsk garvet skind er garvet uden “grimme” kemikalier, og det er klippet ned tilm en hårlængde på ca 35 mm. Medicinsk garvede skind har en karakteristisk gul farve som stammer fra garvningen. Og et medicinsk garvet skind vil kunne vaskes på uldprogram ca 3 gange. 

Skind til barnevogn og inden for ?

ja medicinsk garvet skind er lige velegnet som barnevognsskind og indenfor

Lammeskind til stol - hvad skal jeg vælge ?

Som udgangspunkt er alle lammeskind lige velegnede til at putte i stolen, men vi har meget forskellige præferencer for hvad vi vægter højt, når vi skal finde et skind til stolen

Skal jeg vælge et stort skind 

Nej, ikke altid. Pæne designerstole skal ikke "pakkes ind" -der må man jo gerne ane det smukke design under skindet. Omvendt, kan et gammelt arvestykke med pletter og brændemærker godt “tåle” at blive pakket ind

Hvilken farve skal jeg vælge

Man skal tænke på den helhed skindet skal indgå i - og hvilke kontraster “rummet” kan bære. Et hvidt skind i på en hvid stol, bliver ofte lidt kedeligt og “forsvinder” lidt. Hvor imod en kontrast farve som måske også ligefrem spiller sammen med andre nuancer i rummet, vil ofte være et fantastisk valg. 

Skal det være et indfarvet skind

Det er selvfølgelig en smagssag. Men hos Skind og Uld hælder vi til de naturlige skind. Dels syntes vi de er meget flottere, og dels slipper man for at de skifter nuance, fordi “hårfarven”  ikke holder i længden. Typisk vil indfarvede grå og brune blive grønlige. Og både sol og  lys fremmer desværre denne proces. 

Skal jeg vælge korthåret eller langhåret

Det kan man vælge ud fra forskellige kriterier. Hvilket “look” søger man. Og ønsker man et skind med meget vedligehold, eller må skindet lige frem gerne se brugt ud? langhårede skind skal holdes ved at blive børstet - ellers bliver de med tiden flade og danner klumper/dreadlocks.

De islandske langhårede skind er typisk skåret så de har en bred og en smal ende. den brede ende er oppe mod hovedet, og den smalle ende er bag på dyret. De lange fine hår går fra hovedet og ned mod bagenden…..  Hvis man lægger et langhåret islandsk med den brede ende øverst i stolen, vil hårene ligge “glat” nedad. vender man skindet, så bagenden (den tynde ende) er oppe, vil hårene lige som falde bagover og give et lidt vildere udtryk. Lige som den vilde Islandske natur :-)

Lammeskind til min Y-stol

Y-stolen er et fremragende eksempel på en stol i klassen af spisebords- og kontorstole, som nærmest skriger på et lammeskind. Størrelsesmæssigt vil et skind omkring 1 meter være passende. Det svarer i størrelserne på de islandske til str M. Vi anbefaler gerne et klippet islandsk skind i str M til en Y-stol, som du blandt andet finder her.

Mit skind glider på stolen

Hvis man oplever at skindet glider rundt på stolen og ned fra ryglænet, kan man med fordel bruge et skridsikkert underlag. I Brugsen lkan man købe en rulle skridsikkert underlag for ca 30 kr. Det er beregnet til at lægge i skuffer og under tæpper, men er altså også fremragende hvis man klipper et par stykker til selve sædet, og oppe på rygkanten. 


Har du spørgsmål til vores produkter eller services, er du altid velkommen til at kontakte os via telefon 60 93 76 74 eller mail mr@skindoguld.dk. Du kan også altid besøge os i vores fysiske butikker. Vi står klar til at skabe en personlig og dejlig oplevelse for dig, så du kan vælge det perfekte lammeskind til dit hjem. 

Video med Produkt information om Lammeskind.