Ideen til Baltic Connection blev født efter en lang række af rejser og besøg i landene omkring Østersøen.
I 1989 flyttede jeg til Hovedstaden Estland i Tallinn og åbnede en dansk cafe. Og i årene herefter havde jeg lidt forskelligt handel med kunst og biler.
I 2004 startede jeg med at handle med lammeskind og produkter i uld. Primært fra Polen. Og så var grundstenen lagt til “Skind og Uld”.
I 2005 åbnede vi vores netbutik, og supplerede med at tage rundt på diverse markeder.
I årene der fulgte, blev vi klogere på Lammeskind, uld og de forskellige typer af garvningsmetoder.
I slutningen af “0”-erne var vi en af de få der stod på Formland og solgte til andre butikker i Danmark.
I 2013 åbnede vi vores første butik i Hornslet.Og hurtigt fulge vi trop med butik i Århus, Als og pop-up i Skagen.
Idag er disse butikker dog lukkede, og vi har butikker i Møllergade 9 c i 5700 Svendborg og på Østergade 54 i 5900 Rudkøbing.
Vi har investeret i en stor salgsvogn, hvor vi besøger Uldfestivaller, strikkefestivaller, håndarbejdsmesser, designmesser, dyreskuer, julemarkeder m.m. Vores “turplan” kan du se HER
Vores netbutik har idag Danmarks største online-udvalg af lammeskind. Og med priser fra kr 250,- er vi også de billigste :-)
Vi har ikke specialiseret indenfor en bestemt type af Lammeskind eller garvningsmetoder. Men som udgangspunkt er det de naturlige skind der interesserer os. Ikke indfarvede skind. Eller skind der kommer fra Østen og er standset ud, afblegede eller indfarvede.
Vores hjerte er primært hos de økogarvede Islandske lammeskind med deres 15-20 cm lange fine hår i grå, brune, sorte og hvide nuancer.
Engelske lammeskind i gyldne, grå, brune og hvide nuancer er også et ualmindeligt flot valg, og til en meget fornuftig pris hvor alle kan være med.
Gotlandske pelsfår kan man selvfølgelig ikke komme uden om. Disse smukke dyr med deres grå skinnende krøller, er så absolut “sværvægteren” inden for Lamnmeskind. Lammeskindenes Rolls Royce, og prisen er også derefter.... men så får man også et skind der kan holde i rigtigt mange år, og som typisk er garvet til at være et vaskbart skind.
Medicinsk garvede skind er også en stadig voksende andel af vores Lammeskind. Og det er dem vi anbefaler som lammeskind til baby, heste og som et godt valg til den syge der har svært ved at holde varmen og blodomløbet oppe.
I forlængelse af handlen med lammeskind var det naturligt for os at fortsætte ud i uldens univers.
Vi har i de seneste 15 år selv fået produceret vores populære hjemmestøvle Barbara i 100 % uld med hård sål - så kan man lige smutte ud med skraldet eller efter posten.
Og i alle årene har vi også været forhandler af de filtede hjemmesko fra Clemente Copenhagen.
- og siden hen er uldsokker kommet til. Så vi idag har omkring 30 modeller af uldsokker. Og det er både Lammeuld, Merino, Alpaca, Angora og Mohairuld, som de altovervejende ingredienser i sokkerne. Nogle er gode til vandring og trekking. Og andre er mere velegnede som hverdagsbrug og hyggesokker.
Vi har også et stadig stigende udvalg af huer, handsker, vanter, luffer, trøjer, veste med mere i uld - og vi forsøger at få det meste med i vores netbutik også. Men finder du ikke lige det du skal bruge, er du altid velkommen til at ringe til os. Måske det ligger i butikken :-)
Vores række af Lanolinprodukter er også blevet en uundværlig del af vores vareudbud. Uanset om du mangler til vask af Lammeskind, babys hud eller din egen personlige hudpleje. Så finder du hos os et kvalitetesprodukt med Lanolin.
I tilknytning til butikken er vi idag udover Mikal 5 fastansatte på deltid - og en række timelønsansatte, som alle er parate til at give dig den mest optimale service og oplevelse, uanset om du er onlinekunde eller møder os i butikken eller på et marked eller messe. Du kan læse mere om os her.
Vil du vide mere om Lammeskind og om os, så kig forbi vores blog, som vi løbende opdaterer med nye fif, tekster, billed og film – alt sammen om lammeskind og uld.
Vi er selvfølgelig også at finde på både Facebook, Instagram og YOUTUBE.
Det er bestemt ikke sådan at vi spammer dem der følger vores nyhedsbrev – faktisk syntes vi selv vi gør alt for lidt ud af dem. Men vil du tilmelde dig nyhedsbrevet kan du gøre det her, og så vil du fra ”tid til anden” få en opdatering om bloggen, information om nye produkter eller et godt tilbud der er forbeholdt nyhedsbrevslæsere :-)
Stifter og ejer
Mikal Refby