Er uld allergivenligt? Myter og fakta

De fleste af os har prøvet at tage en uldtrøje på, der klør, og hurtigt tænkt: det her er jeg allergisk over for. Den kobling er forståelig, men sjældent korrekt. Det, som føles som “allergi”, er i de fleste tilfælde mekanisk irritation fra grove fibre, ikke et immunrespons. Forskning de seneste år viser faktisk, at fin merinould ofte tolereres rigtig godt, også af mennesker med eksem.

I denne artikel gennemgår vi, hvad allergivenlig uld egentlig betyder, hvor myterne kommer fra, og hvordan du som forbruger kan træffe et trygt valg. Samtidig deler vi vores erfaringer fra butikken i Svendborg og webshoppen om, hvilke uldtyper der typisk fungerer bedst for sensitiv hud.

Hvad vil det sige, at uld er allergivenlig?

Allergi er en immunologisk reaktion. Enten med det samme (IgE-medieret), hvor man kan få nældefeber, snue eller astma, eller som forsinket kontakteksem, der viser sig efter et døgn eller to. For at kalde noget allergifremkaldende skal man kunne identificere et konkret allergen og reproducere reaktionen i kontrollerede tests.

Uldfiberen i sig selv har ikke noget kendt allergen. Der er ikke påvist specifikke uld-epitoper, som udløser IgE. Når folk reagerer på uldtøj, er det typisk to ting: enten er fibrene så grove, at de prikker i huden, eller også er der tale om en reaktion på noget helt andet end selve ulden, for eksempel farvestoffer, rester af finish eller sjældent lanolin.

Den vigtige skelnen er derfor: immunologisk allergi kontra ikke-immunologisk, mekanisk irritation. Den første kræver et allergen og viser sig i kliniske tests. Den anden føles som kløe og prikken, især ved grov fiberdiameter, uden at immunforsvaret er involveret.

Myter vi ofte møder

Myter opstår tit af gamle erfaringer med kradsende sweatre og uldplejer, før man kendte meget til fiberdiameter og tekstilkemi. De hænger desværre ved. Her er de mest sejlivede, og hvad vi ser i praksis:

• “Uld giver allergi”: Kløe er normalt ikke allergi, men mekanisk prikkestimulering fra grove fibre.
• “Atopikere kan ikke tåle uld”: Fin merinould er ofte vel tolereret og kan endda forbedre eksemsymptomer hos nogle.
• “Lanolin i uld er altid et problem”: Moderne uld er kraftigt affedtet, og tøj indeholder kun minimale mængder lanolin.
• “Er man allergisk over for dyr, reagerer man også på uld”: Dyreallergi skyldes helt andre proteiner end keratinfiberen i uld.

Når vi rådgiver i butikken, starter vi næsten altid med spørgsmålet: hvilken fiberdiameter er der tale om?

Hvad peger forskningen på?

Nyere kliniske studier, især på fin merinould, finder ingen tegn på, at selve ulden udløser allergi. Tværtimod har forsøg med børn og voksne med mild til moderat atopisk eksem vist enten neutral eller positiv effekt på hudtilstand, når de bruger superfine merinoprodukter tæt på huden i en periode.

Det matcher også den fysiologiske forklaring. Grovere fibre står stivere ud og trykker på hudens nerveender, som sender kløe-signaler. Superfine merinofibre bøjer derimod let og prikker ikke. Derfor er det logisk, at mange oplever stor forskel fra en gammel, grov sweater til en tynd merinoundertrøje.

Behandlingskemien i moderne uldtøj er også ændret. Mange producenter undgår formaldehyd og problematiske finish, og det meste lanolin fjernes ved uldvask. At vaske nyt uldtøj før brug er stadig et godt råd, især hvis man har meget følsom hud.

Hvad med lanolin?

Lanolin er uldens naturlige fedt. I hudpleje kan enkelte personer reagere på særlige lanolinfraktioner, men i tekstil uldtøj er restindholdet lavt efter forvask. Risikoen for lanolinbetinget kontakteksem fra moderne uldtøj vurderes derfor som lille. Har man dokumenteret lanolinallergi, kan man vælge produkter med ekstra forvasket uld eller lægge et tyndt lag bomuld eller silke inderst.

Uldtyper og oplevelsen på huden

Valget af uldtype har stor betydning. Det handler især om fiberdiameter og spinding.

Uldtype	Typisk fiberdiameter	Oplevelse på huden	Kommentar ved sart hud
Superfin merino	15–18,5 µm	Meget blød og behagelig tæt på huden	Ofte bedst valg til eksem og babyer
Fin merino	18,5–20 µm	Blød og fleksibel	God hverdag, lav risiko for prik
Almindelig fåreuld	25–35 µm	Kan føles kradsende for nogle	Brug som mellem- eller yderlag
Mohair	25–40 µm	Glat, men relativt grov	Typisk ikke inderst ved sensitiv hud
Alpaca	25–30 µm	Blød, uden lanolin	God varme, men ikke altid inderst

Tabelværdierne er vejledende. Der findes overlap og store kvalitetsforskelle inden for hver kategori.

Særlige grupper: babyer, atopikere og kemikaliefølsomme

Babyer har ofte svingende temperatur og sveder hurtigt. Uld kan optage og afgive fugt uden at føles våd, hvilket skaber et mere stabilt mikroklima omkring huden. Superfin merino til babyer fungerer som regel rigtig godt, så længe man vælger tynde, bløde kvaliteter og vasker korrekt.

For børn og voksne med atopisk eksem ser vi ofte positive erfaringer med tynde merinoundertrøjer og tights tæt på kroppen. Det hjælper, at uld både isolerer og transporterer fugt væk fra huden, så den ikke bliver kold og fugtig. Nogle starter med et kortere tidsrum om dagen og øger gradvist, mens de holder øje med hudens reaktion.

Kemikaliefølsomme personer spørger ofte, om uld er “sikkert”. De fleste uldprodukter i dag er fri for de klassiske problemstoffer i mængder, der kan måles, og mange tåler uld bedre end syntetiske materialer. Vask før brug og uldvaskemiddel uden parfume giver ekstra ro i maven.

Sådan vælger du uld, hvis huden er sart

Vi anbefaler at bruge et par enkle pejlemærker, når du kigger efter uldtøj eller sengetøj.

• Vælg fin eller superfin merino
• Start med tynde lag tæt på kroppen
• Vask før brug med skånsomt uldmiddel
• Undgå grov, ufleksibel strik som inderlag
• Gå efter simple, ufarvede kvaliteter

Vores erfaring er, at mange, der “ikke kan tåle uld”, i virkeligheden ikke kan tåle grove fibre. Når de prøver en blød merinoundertrøje, skifter billedet.

Råd fra butikken: hvad virker i hverdagen?

Hos Skind og Uld har vi testet og rådgivet siden 2005, både i vores showroom i Svendborg, på markeder og på webshoppen. Hvis du er i tvivl, anbefaler vi at starte med få, sikre valg:

• Fiberfinhed: Kig efter finhedsangivelser, eller spørg os. Ekstra fin merino er ofte det bedste førstevalg.
• Placering i lag: Brug blød uld inderst og en lidt kraftigere kvalitet udenpå. Har man meget reaktiv hud, kan bomuld eller silke ligge allernederst den første tid.
• Vask og pleje: Brug uldprogram og flydende, mildt vaskeprodukt. Vask nyt tøj, før du tager det i brug, og undgå skyllemiddel.
• Produktvalg: Til fødder vælger mange merinosokker i tynd kvalitet. Til overkrop fungerer en let merinotrøje eller uld/silke-bluse ofte bedre end en tung sweater.
• Skind og plaider: Vores lammeskind er ikke indfarvede eller afblegede. Til baby eller rullestol findes medicinsk garvede skind, som mange oplever som ekstra hudvenlige.

Vælger du wildcards som alpaca, mohair eller angora, så tænk over fiberdiameter og anvendelsesområde. De kan være fantastiske i yderlag og til varme, men er ikke altid førstevalg direkte mod sart hud.

Hvad med sokker, huer og vanter?

Fødder og hænder er ofte følsomme over for sved og temperaturudsving. Her gør uld en tydelig forskel, fordi fiberen kan optage fugt og stadig føles tør. Tynde merinosokker kan være et trygt sted at starte, hvis du er usikker. Til hænder vælger mange en let merinoforret handske under en skalhandske, så huden holdes tør og lun.

Har du tendens til varmeeksem på fødderne, kan en blanding med bambus eller silke føles rar. Er det kulde og fugt, der driller, er ren, fin merino ofte bedst.

Farver, finish og kemikalier

Sarte hudtyper reagerer nogle gange på farver og efterbehandlinger. Ufarvede, lækre naturtoner er et godt valg, hvis du vil minimere risikoen. Mange uldproducenter arbejder i dag uden de mest problematiske kemikalier, men det er altid fornuftigt at vaske nye tekstiler.

Hvis du har specifikke allergier, for eksempel mod parfume, konserveringsmidler eller lanolin, så sig det til os. Vi hjælper gerne med at finde produkter uden disse stoffer eller foreslår en lag-på-lag-løsning, hvor ulden ikke ligger direkte på huden.

Spørgsmål vi ofte får i butikken

Er uld godt ved astma? Der er ingen grund til at undgå uld generelt. De fleste reaktioner ved astma skyldes støv, mider eller andre allergener, ikke selve uldfiberen. Hold sovemiljøet rent og tørt, og luft ud dagligt, uanset materialer.

Kan uld indeholde støvmider? Alle tekstiler kan samle mider med tiden. Uld regulerer fugt effektivt, hvilket kan være en fordel. Lufter du dyner og puder jævnligt og vasker lagner, har du gjort det vigtigste.

Hvordan føles “rigtig” blød uld? Tynd, fin merino føles glat og elastisk, næsten som bomuld men varmere og mere tør. Hvis det kradser, er fibrene sandsynligvis for grove til at ligge direkte mod huden.

Kan man bruge lammeskind til baby? Ja, mange forældre bruger lammeskind i barnevognen for at udligne temperatur og fugt. Vælg helst et skind, der er kendt for mild garvning og uden indfarvning, og luft det regelmæssigt.

Skind og Uld: sådan hjælper vi dig trygt i mål

Vi har et stort udvalg af uldtrøjer, windbreakere, huer, vanter, handsker, veste, jakker og mere end 100 typer uldsokker i lammeuld, merino, alpaca, angora, mohair, possum og bambus. For kunder med sart hud anbefaler vi typisk, at man starter i den fine ende af merinoskalaen og holder sig til lette lag. Vores lammeskind er naturlige, ikke indfarvede og kommer fra Skandinavien og Storbritannien, og vi fører medicinsk garvede skind til brugere, der ønsker den ekstra tryghed.

Du kan altid prøve dig frem i showroomet i Svendborg eller bestille hjem fra webshoppen. Vi leverer fra dag til dag, giver fri fragt over 300 kr. og 14 dages returret, så du kan teste i fred og ro hjemme.

Vil du have en personlig anbefaling, så fortæl os, hvor og hvordan din hud reagerer, og hvad du har prøvet før. Ofte skal der ikke meget til, før uld bliver en behagelig del af hverdagen igen.